Kørselsleder rute- og tursistkørsel

Kørselsleder – Rute- og Turistkørsel.

ProCoach søger for Silkebus A/S, Silkeborg

 

  • Er du vores nye erfarne kørselsleder, der i samarbejde med vores selvstændige og erfarende rute- og turistchauffører, kan sikre den daglige drift?
  • Så har du her muligheden for et sjældent udbudt, varierende og meget selvstændigt job i en af Midtjyllands førende vognmandsforretninger.

 

Velkommen til Silkebus


Silkebus, har et forpligtende motto: ”Kør sikkert ud og kom godt hjem”!

Silkebus råder over en stor og moderne vognpark og betjener offentlige-, erhvervs- og privatkunder indenfor alle former for personbefordring i ind og udland. Se mere på vores hjemmeside: www.silkebus.dk


Bliv en del af vores team


Hos Silkebus er vi fagligt ambitiøse, men lægger samtidigt vægt på et uformelt og nært arbejdsmiljø med kollegial sparring samt en god trivsel i dagligdagen.

I den daglige drift skal du, i tæt kontakt med dine 24 rutechauffører og 20 turistchauffører samt de trafikselskaber og kunder du kører for, sikre at kørslen planlægges og udføres professionelt og økonomisk rentabelt til aftalt tid.


Om jobbet


Med reference til vognmanden vil dine hovedopgaver være:   

  • Daglig drift og ledelse af chauffører, herunder ansættelser m.v.
  • Planlægning i ACERcon og webTour
  • Al daglig kontakt til trafikselskaber og egne kunder vedr. driften
  • Beregning af priser og tilbud på turistkørsel i eget kalkulationssystem
  • Kontakt til leverandører, f.eks. hoteller, færger m.v.
  • Kundekontakt og deltagelse i salgsaktiviteter, særligt på turist


Om dig


  • Solid erfaring fra tilsvarende job
  • Måske erfaring med ACERcon og webTour – ellers bliver du oplært
  • Erfaren bruger af Office pakken

 

Som person og leder har du en sikker, imødekommende og positiv fremtræden. Du er god til at kommunikere, har gode overtalelsesevner og tager gerne initiativet.

 

Du er aktiv, resultatorienteret og har en naturlig og rolig autoritet i din stræben for at overholde tidsplaner og deadlines til trods for eventuel modstand. Du arbejder, kort sagt, selvstændigt med fokus på løsningen.


Vi kan tilbyde dig


Et meget selvstændigt job med stor personlig indflydelse, blandt gode kollegaer og med en dejlig kort beslutningsvej!

Derudover tilbydes du naturligvis en løn, der modsvarer dine kvalifikationer og markedet.


Er du vores nye kollega?


Vi indkalder til samtaler løbende, så vi opfordrer dig til at søge snarest muligt. Så vent ikke for længe! Tiltrædelse hurtigst muligt.

Skriftlig ansøgning samt CV og relevante bilag sendes via nedenstående knap.


Eventuelle spørgsmål kan rettes til både Vognmand Brian Hansen, Silkebus A/S, tlf. 20 90 08 56 samt Konsulent Søren Skov Petersen, ProCoach, tlf. 26 70 50 48.


Ansøgninger og henvendelser vedr. jobbet til ProCoach bliver naturligvis behandlet med fortrolighed og bliver kun givet videre med dit samtykke.